Om Aa-Mølle

-en sjælden kulturhistorisk perle ved Limfjorden

Aa-Mølle med mølledam

Aa-Mølle, en ca. 500 år gammel vandmølle.

Aa-Mølle er fredet, da den er en af landets mest interessante vandmøller. For den ene af vandhjulenes gangtøj repræsenterer -her i Nordeuropa- det eneste intakte tilfælde af en gammel trækform (læs videre efter billedet af møllen)

Aa-Mølle

trækform, det Romerske Drev. Trækformen bliver også kaldt Brighton Drive, efter ingeniøren Henry Brighton (1687 - 1743), der skitserede drevet i 1723.

Aa-Mølle

Aa-Mølle producerede for sidste gang mel og grutning i 1953.

Aa-Mølle 1954

Teksten i nederste hjørne på billedet:
Foto Bent Hansen, Lemvig.
      Aa-Mølle 1954

Året efter, i 1954, ledtes bækken Dynd Å, som var møllens vandforsyning, en anden vej ud til fjorden. Mølledammen bagved møllegården blev udtørret ved dræning og taget i brug som mark.

I 1961 køber Nationalmuseet Aa-Mølle.

 

I 1978 overtages Aa-Mølle af foreningen Danske Møllers Venner.

 

I 1995 nedsætter Gudum Sogneforening et udvalg der, i samarbejde med Danske Møllers Venner, går i gang med planlægningen og bagefter restaureringen af Aa-Møllebygningen og inventar. Også en ny møllesø bliver anlagt.

Alt dette arbejde var færdigt i 1999.

I 2015 overtages Aa-Mølle af Aa-Mølle's Laug.

Alle er meget velkomne i og ved Aa-Mølle.

Aa-Mølle er et spændende udflugtsmål med den dejlige natur der ligger i og tæt ved fjorden.
I tiden fra 3. søndag i juni til og med 1. weekend i september er frivillige møllesvende tilstede på lørdag og søndag. Og de vil gerne fortælle møllens historie. Kommer man lørdag eller søndag, skal man vide at møllen kører imellem kl. 14 og 16.
Da møllen altid er åben, kan man også selv gå rundt i og omkring møllen og fornemme dens atmosfære. Der hænger laminerede pjecer på tre forskellige sprog (dansk, tysk og engelsk) ved melsigten, Pjecerne forklarer det meste af møllens funktionerer.

Klik her for flere oplysninger om Aa-Mølle.