År 1492. Møde i Thagaard, Humlum.

Priorinden på Gudum Kloster gik over åen for at få en mølle.

Priorinden af Gudum Kloster, Ellen Hjull, og adelsmanden Hans Olufsen Gatskyt, Trabjerggaard i Humlum sogn, havde ført retssag siden 1483. De havde mageskiftet med en gård syd for Trabjerggaard (Højbjerg) med Thagaard i Humlum sogn.
Kong Hans (født i 1455, konge fra 1483-1513) havde så bestemt, at Hans Olufsen Gatskyt skulde give klosteret yderlig en mølle. Deltagere ved mødet var biskop Hartvig i Ribe, lensmand Olluf Pedersen Gyldenstjerne til Estvadgaard ved Skive, Niels Eskilszen Fielszen, med flere.

Sagen mellem Ellen Hjull og Hans Gatskyt blev forligt med at Hans Gatskyt skulde betale Gudum Kloster 100 mark Lybske*, at betale Sancti Maurij-dag** næst kommende.

Priorinde vilde vist bygge en vandmølle over bækken ved Thagaard i Humlum. Men bækken har kun et opland på ca 200 tdr. Måske for at hindre at der blev bygget mølle på nabogården Kjær, som Stubber kloster ejede? Mens Aae Mølle har mindst dobbelt så meget vand som Kloster Mølle. For Resen bæk løber sammen med Kloster Mølle bæk, der afvander 6000-7000 tdr. land ind i mølledammen, som var 300 m. lang..

               Mon ikke at gamle biskob Hartvig har sukket: ”Quinder..!!”

 

*) 100 mark Lybske: Den Lybske mønt har navn efter Hansestaden Lübeck, der i middelalderen var kraftigt engageret i Norden.

**) Sct Mauridag: alle årets dage var dengang angivet efter katolske hellige.

Aae Mølle.

Kong Hans' brev af 9 december 1492 bevilger klostret en ny mølle. Den blev bygget på en parcel fra Tangsgaard som priorindens fader, Jens Hjull, i 1440 havde skænket til Gudum Kloster (se Harsyssel årbog af 1913 s.124) (Rigistraturen A 32) M:H:N 20-12-08.

I en kongebrev 9 december 1492 fik kronens bønder i Lundenæs len (Hjerm, Ginding og Hammerum herred) befaling at køre tømmer, som var hugget i Skanderborg len (Silkeborg skovene?), til Holstebro. Til en mølle ved Gudum Kloster. Det er nok bønderne under Gudum kloster, der har kørt tømmeret videre fra Holstebro til Gudum.

Om Gudum Kloster

Gudum Kloster er et tidligere nonnekloster. Og siden reformationen en herregård, beliggende i Gudum Sogn i Lemvig Kommune. Klosteret hørte under Benediktiner-ordenen og nævnes første gang i et testamente fra 1268. Navnet "Gudum" betyder gudhjem og kan stamme helt tilbage fra vikingetiden.

I 1484 fik nonnerne tilladelse fra biskop Hartvig i Ribe til at flytte klosteret hen til sognekirken Gudum Kirke, da en oversvømmelse havde ødelagt klosterets kapel og flere andre bygninger (klostret lå dengang sandsynlig i lavninger syd for Sognekirken). I den forbindelse blev sognekirken ombygget til klosterkirke.

Herregården Gudum Kloster er på 161 hektar.