Aa-Mølle's historie

Aa-Mølle har hørt under Gudum Kloster.
Det menes at Aa-Mølle blev opført i Munketiden. Og omtales så vidt vides for første gang i 1490 (iflg. Trap, Danmark bind 22).

Møllen har ikke altid ligget hvor den ligger nu, men 700 alen (knap 500 meter) længere mod øst. På modsat side af det nuværende Remmerstrand Landevejen.
På det sted findes stadig en sten med en jernnagle, som man brugte til at tøjre hestene ved.

Aa-Mølle

Møllen blev flyttet i 1839.
I 1825 var Vesterhavet imellem Agger og Thyborøn brudt igennem kysten og gjorde Nissum Bredning -og resten af Limfjorden vest for Løgstør- fra brakvand til saltvandsområde.
Året 1839: Natten imellem 2.-3. januar pressede en voldsom storm meget vand fra Vesterhavet ind i Nissum Bredning. Det gav en voldsomt vandstigning i Bredningen. Møllen kunne ikke modstå presset fra vandet. Kun kværnhuset holdt stand.
Møllen blev i samme år 1839 delvis genopført af materialet fra den gamle mølle. Men til genkald der, hvor den nu ligger.
I samme år blev også Møllegården bygget.

Aa-Møllegården Møllegården 1839

Før 1839 virkede møllen ved underfaldshjul.
I 1839 blev der etableret møllesø, så kunne der etableres til brystfald. Senere (1850-60) er den igen ændret. Dennegang til de nuværende overfaldshjul.

Aa-Mølle er en af landets mest interessante vandmøller, idet den ene af vandhjulenes gangtøj repræsenterer den gamle romerske undertrækform (også kaldt Beighton Drive).

Foruden at vandhjul nr.2 trækker en melkværn ved undertræk, trækkes der også ved undertræk en skallekværn (ofte kaldt gruben, pga. dens lave placering i en del melmøller).

Det andet vandhjul - hjul nr.1- driver gennem et 2 trins overtræk -med stjernhjul- en kværn på det højeste kværnloft med det meste af gangtøjet anbragt på gearloftet over hanebjælkerne.
Dette gangtøj trækker desuden en valse og et hejseværk. Samt en melsigte der står i den nederste etage.

Ingen af gangtøjerne er formodentlig helt det oprindelige. Fra et kværnloft i samme højde blev der lavet forskudt kværnloftshøjde*. Og dels er flere af hjulene, herunder et af gravhjulene, udført som koniske støbejerns-tandhjul.
Og for at udnytte vandets energi bedst muligt er der ændret fra "underfalds-træk" via brystfaldstræk til overfaldstræk.

Man møder således i Aa-Mølle både forskelligartede gangstøjstyper og materialer fra forskellige tidsperioder.

(billeder af de 2 forskellige gangtøjstyper i Aa-Mølle)

Aa-Mølle var i drift indtil 14. februar 1953.

Året efter, i 1954, blev åløbet ændret (grundet afvanding) og møllen var uden vand.

 

Læg mærke til billedet fra 1954, nedenunder:
Vandhjul nr.1 og aksel er fjernet. Kun forreste aksel til vandhjul nr.2 er der, for vandhjul nr.2 er i feb '53 brudt sammen og senere fjernet.

Aa-Mølle vandhjulaksel

I 1961 blev Aa-Mølle solgt til Nationalmuseet for kr.7000. Nationalmuseet foretog løbende nødvendige istandsættelser.

 

Indtil 1975, hvor den overgik til foreningen Danske Møllers Venner (DMV).

 

Møllen kom til at ligge hen indtil 1994. Dette år gik et udvalg under Gudum Sogneforening i samarbejde med DMV for at få Aa-Mølle færdigrestaureret og få skaffet en mølledam med vand, så møllen igen kunne køre.

Møllen blev genindviet i 1999.

2015 overtages Møllen af Aa-Mølles Laug.


*) Kværnloftet blev forhøjet for den sydlige kværn, sandsynlig fordi en melsigte til fremstilling af sigtemel blev installeret under denne kværn.

Billeder herunder: Mølle og Møllegården i 1914 og senere i 1952.

Aa-Mølle 1914 Aa-Mølle 1952