Aa-Mølle’s chronologi fra 1718.

 

1718 Året, hvor møllen sandsynlig er kommet i privat eje.

 

1869-1874 Peder Christen Vilhelm Brochdorff er møller på Aa-Mølle

 

1874-1878 Hans Brochdorff. I ca. 1876 købte han for 80.000kr. Hersomgaard i Rinds herred.

2 år efter blev gården solgt på tvangsauktion for 41.100kr.

 

1878-1883 Jens Hauskov (Klostermølle i Gudum?) overtog Aa-Mølle. Han byggede malteriet, den røde vinkelbygning. Han døde i 1883.

 

1883-1894 Enken Karen Hauskov, født Kristensdatter i Tovborg, fortsætter driften.

 

1894 Mads Qvist Hansen køber Aa-Mølle.

 

1918 Møllen overtages af sønnen, Jens Hedegaard.

 

1953-2-14 Det sidste møllehjul bryder sammen. Møllen kører for sidste gang.

 

1959-1-9 Hans Qvist Hedegaard overtager gården.

 

1961 Indtil i år har møllen, sandsynlig siden 1718, været privatejet. Den overtages nu af Nationalmuseet.

 

​1975 overtages møllen af selskabet Danske Møllers Venner

 

​1999 Aa-Mølle's Laug Stiftes

 

1999-6-22 blev møllen genindviet.

 

2002 Akslen knækker på det yderste vandhjul

 

2003 På mølledagen, søndag den 17. juni tages et nyt møllehjul i brug.

 

2008 Et nyt stråtag bliver lagt på Aa-Mølle

 

​2015 Aa-Mølle's Laug overtager møllen.

 

2017 En ny  Shelter indvides og tages i brug.

En af returvandets dykpumper er brudt sammen.

År 1839. Den gamle Aa-Mølle blev ødelagt.
Og den nye bygget.

 

Omkring nytår 1839 havde det i flere dage stormet kraftig fra sydvest.

Men natten mellem 2. og 3. januar gik vinden i nordvest og det blev til orkan. Agger Tange blev igen gennembrudt og Limfjordskysterne oversvømmet.

Møller Brockdorff i Aa-Mølle var medlem af Ringkjøbing Amtsråd. Den 2. januar var han, sammen med gårdejer Mads Lind i Øster Lind i Gudum, kørt til amtsrådsmøde i Ringkjøbing. Der var ca. 60km på jordveje. Hovedvej 11 blev først bygget i 1855.

Hen på natten vågnede møllerkonen af nogle bankelyde mod sengen. Det var træskoene der sejlede rundt i soveværelset.

Hun vækkede møllesvenden. Han gik ud til Tangsgaard og fik her fat i en spand heste. Møllerkonen havde reddet børnene op på en forhøjning syd for møllen. Der stod hun med et barn på hver arm til hjælpen kom. Af børnene blev drengen senere dyrlæge og pigen blev gift med en dyrlæge.

Vandet trak sig efter 3 dage tilbage og man kunne se ødelæggelse. Kværnhuset var det eneste der ikke var ødelagt.

 

Da foråret i 1839 kom, besluttede møller Brockdorff at flytte møllen 700 alen (430m) mod vest og lidt længere (200m) ind i landet. Det for at sikre sig mod oversvømmelse.

Møllen fik brystfaldsværk.

Det nye stuehus blev færdigt sidst på sommeren. Det blev brandforsikret for 1010 Daler. Møllehus og mølleværk var færdig i oktober 1840 og vurderet til 2800 Daler.

I 1841 fik møllekonen en datter mere. Og i 1843 en søn, der kom til at hedde Hans Peder Christian Vilhelm Brockdorff. I 1869 blev han den næste møller.

 

Der var stor brændselmangel i Vestjylland. Og Resen boerne ville gerne have sænket vandstanden i Resen Mose. Efter mange forhandlinger blev der nedsat en Landvæsens Kommission i 1855.

Properitær Hagen Jørgensen, Tangsgaard i Gudum, tilbød vederlagsfri jord til en gravet kanal øst for Tangsgaard. Mod at alle lodsejere betalte til vedligeholdelse.

Møller Brockdorff fik 5500 Rigsdaler i erstatning for tabet af vandet i Resen bæk. Plus det afgravede jord, der blev brugt til at hæve åen Sandå’s løb ind i mølledammen ved Aa-Mølle. Herved kunne Aa-Mølle få overfaldsværk.

 

Thybanen blev åbnet 20. april 1882. Men først den 23. juni 1883 kom der en jernbanefærge ved Oddesund, der kunde medtage godsvogne. På sydsiden ventede der ofte 100 godsvogne læsset med tørv til Thy.

 

Lodsejerne ansøger i 1913 Ringkjøbing Amt om tilladelse til optagning af lån på kr.18.000 til Resen Kjærs uddybning. På et gammelt kort er der ca. 180 sving at se fra Lille Ellerbæk i Resen til indløbet i mølledammen ved Aa-Mølle.

Under krigen 1940-45 og nogle år efter, var der tørvefabrik med æltemaskine i Vester Toftum mellem Makholm og Engborg mose. Og vist også Nørre Makholm mose. Og mange gårde gravede tørv til egen brug.

1955-60 Jordfordeling; de mange små moselodder blev solgt. Hedeselskabet fyldte tørvegravene op, gravede pumpekanaler og kultiverede Resen mose.